Viden&Byg - rådgivning betaler sig

Viden&Byg er en lille tømrervirksomhed med store kompetencer inden for byggeteknisk rådgivning. Vi løser et væld af forskelligartede opgaver. Fra de små og detaljerige træarbejder til de store linjer, når huset skal udbygges eller ombygges.

 

Når du investerer i din livsdrøm skal du være sikker på, at du får det du vil have. Det gælder både det færdige resultat og hvordan du kommer dertil. Viden&Byg kan hjælpe dig til, at dit byggeprojekt bliver en god oplevelse uden ubehagelige overraskelser eller bekymringer.

Uanset hvor i byggeprocessen du befinder dig, inden opstart, under byggeri, efter byggeri eller ved huskøb, vil vi kunne yde dig byggeteknisk rådgivning. Husk på jo før du inddrager Viden&Byg i processen jo mere betaler rådgivningen sig, men det er aldrig for sent at henvende sig.


Vores kerneværdier er ansvars- og kvalitetsbevidsthed, og vi ser en god kommunikation og kundetilfredshed som altafgørende for et godt samarbejde. Vores loyalitet ligger hos dig som byggeherre!


Med baggrund som bygningskonstruktør samt tømrer og mere end 15 års erfaring inden for opførsel af parcelhuse, ombygninger, tilbygninger og renoveringer samt mindre erhvervsbyggeri, har Viden&Byg en bred viden om materialer og er opdateret i forhold til gældende lovgivning.

 

Vores kalender er altid åben for nye kunder, som ønsker fagligt kompetente håndværkere og foretrækker en virksomhed, hvor mester selv tager telefonen.


 

 


Til forside